Privatlivspolitik

Privatlivspolitik for Syng & Tegn

Senest opdateret: juni 2026

1. Dataansvarlig

Syng & Tegn Aps
Rosenvængets Allé 22, 2.th.
2100 København Ø
CVR: 45871061
E-mail: mail@syngogtegn.dk
Telefon: 20488366

Hjemmeside: syngogtegn.dk

Syng & Tegn er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger, der indsamles i forbindelse med køb, booking, abonnement og brug af vores app og hjemmeside.

2. Særlige bestemmelser om børns data (GDPR art. 8)

Vores app er målrettet børn i alderen ca. 2-8 år. Fordi appen indsamler og behandler oplysninger fra børn, lægger vi størst mulig vægt på databeskyttelse:

  • Forældresamtykke: Al behandling af børns personoplysninger (stemmeoptagelser, tegninger og navne) sker udelukkende på grundlag af et udtrykkeligt samtykke fra en forælder eller værge (GDPR art. 8, stk. 1).
  • Parental Gate (forældreadgang): Før en børneprofil kan oprettes, indhold kan deles i galleriet, eller et eksternt link kan åbnes, skal en voksen bekræfte, at vedkommende er voksen, via en integreret parental gate.
  • Tilbagetrækning af samtykke: En forælder kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage. Dette medfører, at barnets data straks fjernes fra vores servere og fra appens fælles galleri.

3. Hvilke oplysninger indsamler vi?

3.1 Almindelige oplysninger (voksne / institutioner)

Vi behandler følgende almindelige personoplysninger:

  • Navn
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • Adresse (hvis relevant)
  • Institutionsoplysninger
  • Købs- og abonnementsoplysninger
  • Loginoplysninger
  • IP-adresse og enhedsoplysninger
  • Betalingsreference

Vi behandler ikke følsomme personoplysninger fra voksne.

3.2 Børns oplysninger

  • Stemmeoptagelser (lyd): Appen anvender enhedens mikrofon, så barnet kan optage sig selv synge med på sangene.
  • Tegninger og billeder: Digitale tegninger og kreationer, som barnet laver i appen.
  • Identifikatorer (navn): Barnets fornavn eller kælenavn, hvis forælderen vælger at knytte det til barnets kreationer (fx ved offentliggørelse i galleriet).

4. Offentliggørelse i galleriet

Hvis forælderen giver et særskilt, udtrykkeligt samtykke, kan barnets tegninger og fornavn (fx “Mariehønen Evigglad – Adem”) blive vist i det fælles galleri i appen og på vores hjemmeside.

  • Stemmeoptagelser offentliggøres aldrig i offentlige gallerier uden et specifikt, yderligere forældresamtykke.
  • Forældre kan til enhver tid fjerne en bestemt tegning fra galleriet via appens indstillinger eller ved at kontakte os direkte.

5. Behandling via kunstig intelligens (AI)

Når et barn bruger appens AI-funktioner (fx at give tegninger liv ud fra prompts), behandles data i vores eget AI-system.

  • EU-hosting: AI-modellen er udviklet, trænet og vedligeholdt af os selv og kører 100 % på vores egne sikre servere inden for EU.
  • Ingen deling med tredjeparter: Data sendes aldrig til eksterne udbydere (såsom OpenAI, Google eller Microsoft) og overføres aldrig uden for EU/EØS (tredjelande).
  • Opbevaring: Prompts og midlertidige billeddata slettes automatisk ved afslutningen af sessionen, medmindre de aktivt gemmes på brugerens profil.

6. Enhedstilladelser (mikrofon)

Appen anmoder om adgang til enhedens mikrofon. Denne tilladelse bruges udelukkende til, at barnet kan optage sin egen sang i appen. Lydfiler gemmes lokalt på enheden eller caches sikkert på vores EU-cloudservere, så længe profilen er aktiv, og de bruges aldrig til andre formål.

7. Betaling via vores hjemmeside

Når du betaler via vores hjemmeside, behandles betalingsoplysninger sikkert af vores eksterne betalingsudbyder. Syng & Tegn opbevarer ikke dine fulde kortoplysninger. Vi modtager alene:

  • Bekræftelse af betaling
  • Transaktions-ID
  • Delvise kortoplysninger (fx de sidste 4 cifre, hvis relevant)

Betalingsudbyderen er selvstændig dataansvarlig for behandlingen af betalingsoplysninger.

8. Formål og behandlingsgrundlag (GDPR art. 6)

8.1 Opfyldelse af aftale

Formål: Behandle køb og abonnement, give adgang til appens indhold, administrere brugerprofil og yde kundeservice.Behandlingsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra b (kontrakt).

8.2 Bogføring og regnskab

Formål: Opfylde bogføringsloven og dokumentere betalinger.Behandlingsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse).Opbevaring: 5 år i henhold til bogføringsloven.

8.3 Drift, statistik og forbedring

Formål: Fejlfinding, teknisk optimering og fejllogning.Behandlingsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse). Den legitime interesse er at sikre stabil drift og forbedre brugeroplevelsen. Vi anvender alene tekniske session-tokens og førstepartscookies til at huske loginstatus. Vi bruger ikke cookies eller identifikatorer til tredjepartsmarkedsføring eller sporing på tværs af apps.

8.4 Markedsføring (hvis relevant)

Formål: Nyhedsbrev og information om nye produkter.Behandlingsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra a (samtykke). Samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage.

9. Abonnement

Ved oprettelse af abonnement registrerer vi brugeroplysninger, betalingsstatus, abonnementsperiode og eventuel opsigelse. Abonnement fornyes automatisk, medmindre det opsiges. Oplysninger opbevares, så længe abonnementet er aktivt, og i en rimelig periode herefter af hensyn til dokumentation.

10. Databehandlere

Vi anvender eksterne databehandlere, herunder vores betalingsudbyder, hosting- og cloudleverandører (udelukkende placeret inden for EU) og regnskabssystem. Der er indgået databehandleraftaler med alle leverandører i overensstemmelse med GDPR art. 28.

11. Overførsel til tredjelande

Da vores cloud-infrastruktur og egne AI-modeller udelukkende er hostet inden for EU/EØS, overføres personoplysninger (herunder alle børnerelaterede data og AI-interaktionslogs) ikke til lande uden for EU/EØS. Hvis perifere administrative værktøjer undtagelsesvist måtte kræve en overførsel, sker den alene på baggrund af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC).

12. Opbevaringsperiode og sletning

Vi opbevarer personoplysninger, så længe der er en aktiv aftale eller en aktiv brugerprofil.

Bekræftelse af konto: Når du opretter en konto, sender vi en engangskode (OTP) til din e-mailadresse for at bekræfte din konto. Hvis din e-mailadresse ikke bekræftes inden for 7 dage, kan vi automatisk slette den ubekræftede konto og de tilknyttede personoplysninger. Der udsendes ikke markedsføring eller andre ikke-nødvendige meddelelser til ubekræftede konti.

Selvbetjent sletning: Forældre kan til enhver tid slette deres konto og alle tilknyttede profiler direkte i appens indstillinger (sikret bag parental gate).

Sletteproces: Ved sletning af en konto bliver alle tilknyttede børneprofiler, gemte tegninger og cachede stemmeoptagelser permanent og uigenkaldeligt slettet fra vores serverinfrastruktur inden for 30 dage.

Regnskabsoplysninger opbevares lovpligtigt i 5 år i henhold til bogføringsloven.

13. Dine rettigheder

Du har ret til at anmode om indsigt i dine personoplysninger, berigtigelse, sletning (“retten til at blive glemt”), begrænsning af behandling, dataportabilitet, indsigelse samt til at trække dit eget eller dit barns samtykke tilbage til enhver tid.

Henvendelse om disse rettigheder kan ske til: mail@syngogtegn.dk

14. Klage

Du har ret til at klage over vores behandling af personoplysninger til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.

15. Sikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine og dit barns oplysninger mod uautoriseret adgang, ændring, tab eller misbrug. Adgang til personoplysninger er begrænset til relevante, autoriserede medarbejdere i vores udviklings- og driftsteam.